Om Klimaforum09

Klimaforum09 er dit og mit klimatopmøde. Vi inviterer alle til at være med til at skabe en grøn, socialt retfærdig fremtid.

Mens FN’s officielle klimakonference i BellaCenter er forbeholdt politikerne og deres embedsmænd, er Klimaforum09 åbent for alle som har lyst til at være med til at skabe en socialt retfærdig og bæredygtig fremtid.

Ideen er at skabe et rum, hvor alle, som ikke er inviteret med i Bella Center, kan mødes og udvikle løsninger på klimakrisen, måske den alvorligste og mest påtrængende udfordring, menneskeheden nogensinde har stået overfor.

Vi regner med tusindvis af deltagere fra alle kontinenter og gør en ekstra indsats for at invitere folk fra de regioner i Asien, Afrika, Latinamerika og Oceanien, der rammes særligt hårdt af de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning.

Vores udgangspunkt er, at opgaven ikke kan løftes ved hjælp af nye teknologier alene, men kræver nye tænkemåder, nye kulturelle værdier og nye måder at indrette samfundet på.

Vi regner med tusindvis af deltagere fra alle kontinenter og gør en ekstra indsats for at invitere folk fra de regioner i Asien, Afrika, Latinamerika og Oceanien, der rammes særligt hårdt af de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning.

Programmet byder på en lang række workshops, debatter, udstillinger og andre events, som sætter fokus på klimaændringerne ud fra forskellige perspektiver.

Via et videolink og daglige briefinger har du mulighed for at følge direkte med i forhandlingerne i Bella Center.

Det hele starter den 7. december og slutter den 18. december. De to sidste dage er sat af til at lægge grundstenene til en global klimabevægelse, der kan bringe bestræbelsen på at skabe en grøn og socialt retfærdig verdensorden videre ind i det 21. århundrede.

Klimaforum09 finder sted i store, moderne faciliteter i DGI-byen på Vesterbro i det centrale København, få meter fra Hovedbanegården.

Bag arrangementet står en bred vifte af danske og internationale miljøbevægelser og civilsamfundsorganisationer.

Klimaforum 09 er gratis og åbent for alle.

Klimaforum-debatgraf

Other languages

Om KlimaForum09

Program

Deklaration

Registrering