Et af de centrale resultater af Klimaforum09 bliver en global klimadeklaration, som præsenterer de ønsker, ideer og visioner, der findes blandt borgergrupper og sociale bevægelser i alle kroge af verden.
Selvom Deklarationen nu er blevet printet, så fortsætter underskrivelsesprocessen af deklarationen.
Indtil videre har flere end 300 organisationer og rigtig mange individuelle personer underskrevet Deklarationen.
Baggrund om deklarationsprocessen
Der er grund til at frygte indholdet af en eventuel kommende klimaaftale vedtaget på mødet i Bella Center. Ikke alene vil den givetvis være baseret på en uholdbar forestilling om, at klimakrisen kan løses ved hjælp af nye teknologier. Den vil formentlig også favorisere de store virksomheder og de rige og magtfulde lande på bekostning af det store fattige befolkningsflertal i Asien, Afrika og Latinamerika.
Deklarationsprocessen har det sidste halve år foregået via internetbaserede debatter, indtil vi i dag mødes her på Klimaforum09 med deltagere fra hele verden for at lægge sidste hånd på værket.
I modsætning hertil vil Klimaforum-deklarationen slå til lyd for et mere socialt retfærdigt verdenssamfund. Den vil også understrege, at det fordrer grundlæggende forandringer i samfundets sociale og økonomiske strukturer, hvis de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning skal imødegås.
I løbet af efteråret 2009 har Klimaforum09’s deklarationsgruppe inviteret civilsamfundsgrupper, græsrødder og oprindelige folk fra hele kloden til at bidrage med ideer og løsningsforslag.
Deklarationsprocessen afsluttes i løbet af de første fire dage af Klimaforum09 i december. Deltagerne har således mulighed for at påvirke resultatet. Kom og vær med til de sidste og afgørende forhandlinger den 8., 9. og 10. december 2009 på Klimaforum09.
Den færdige tekst afleveres til de politiske ledere i Bella Center med henblik på at inspirere dem til at vedtage en retfærdig klimaaftale.
Fra den 10. til 13. december har alle individer og organisationer muligheden for at skrive under på denne deklaration om en bæredygtig og retfærdig fremtid for alle.
Deklarationen kan forhåbentlig udgøre et vigtigt afsæt for arbejdet med at skabe en verdensomspændende klimaretfærdighedsbevægelse.
Kontakt Klimaforum09’s deklarationsgruppe: mathilde@klimaforum09.org